Behandlingsform

Metakognitiv terapi

Hvis tankerne fylder for meget, handler det ikke om at forstå dem endnu mere. Det handler om at lære at give dem mindre plads, så du kan få ro og overskud tilbage.

Metakognitiv terapi i Valby

“Lars har lært mig at holde afstand til grublerier og bekymringer”

Hvad der før fyldte det meste af min dag, fylder i dag ingenting. Jeg kan næsten ikke få armene ned over det gode resultat.

— Louise, tidligere klient

Louise fik ro og overskud tilbage med metakognitiv terapi.

Måske genkender du det her?

Du tænker meget og har svært ved at slappe af

Du forsøger måske at forstå dine tanker, følelser eller reaktioner – men ender med at bruge endnu mere tid i hovedet.

Du forsøger at få kontrol over tankerne

Du prøver at stoppe dem, ændre dem eller tænke positivt, men de vender ofte tilbage med mere styrke.

Du mærker uro i kroppen

Kroppen reagerer med spænding, hjertebanken eller rastløshed, hvilket sætter gang i endnu flere tanker.

Du føler dig træt i sindet

Selvom andre ikke kan se det, bruger du enormt meget energi på bekymring, selvkritik eller overblik.

"Der er ikke noget galt med dig. Det handler ofte om, hvordan opmærksomheden er kommet til at arbejde – og det kan trænes."

En anden måde at arbejde med tanker på

I metakognitiv terapi arbejder jeg ikke med at analysere indholdet af dine tanker. Jeg hjælper dig i stedet med at undersøge, hvordan du forholder dig til dem. De fleste mennesker forsøger at tænke sig ud af problemerne, men ender med at bruge endnu mere energi på bekymringer og grublerier.

Du behøver ikke finde svar på alle tanker. Det handler om at opdage, hvornår du bliver fanget i bekymring – og lære at lade tankerne være, så de kan passere af sig selv.

Metakognitiv terapi er også særdeles velegnet til autistiske personer, da metoden arbejder med konkrete strategier og ikke kræver, at du skal tale om eller analysere svære følelser på en bestemt måde. Læs mere om mit autismevenlige forløb.

Det handler ikke om

  • At tømme hovedet for tanker
  • At tænke positivt hele tiden
  • At finde den perfekte forklaring

Det handler om

  • At opdage hvornår du bliver fanget
  • At lære at lade tankerne være
  • At bruge din energi frit igen
Core Kvalitetsstempel

Høj faglig specialist-viden

Når du vælger metakognitiv terapi hos Core Hypnose, møder du en behandler med højeste certificering og mange års erfaring.

  • Certificeret Level 4 Specialist (Neokognitivt Institut)
  • Certificeret Gruppeleder
  • Certificeret Supervisor
  • 26+ års erfaring

Hvad sker der i første session?

Overblik

Vi kortlægger din situation og finder ud af, hvad der vedligeholder dit tankemylder.

Konkrete værktøjer

Du får de første metakognitive redskaber med hjem, som du kan bruge med det samme.

En klar plan

Vi lægger en plan for dit videre forløb, så du ved præcis, hvad næste skridt er.

Klar til at få ro og overblik igen?

De fleste mærker en forskel allerede efter første session. Book din tid i dag.

Book første session (375 kr)

Sessionen kan foregå i klinikken i Valby eller online.